Familien Søndergaards 2. kamp imod kræft

Hvorfor samler jeg penge ind til Familien Søndergaard?

Efter at have kendt Martin Søndergaard i mere end 10 år, boet sammen med ham og delt mange minder (både i militæret og civilt) med ham, så vil min familie og Jeg gøre hvad vi kan for at hjælpe når der er brug for det - og det er der i dén grad nu!

Kampen mod kræften, som Martin og hans familie vandt i første omgang viste sig desværre ikke at være ovre. Martin er nu på ny ramt af modermærkekræft og familien rammes nu hårdere end nogensinde før.

Formål med de indsamlede midler

Hvad end der bliver indsamlet af penge herigennem, vil blive udbetalt løbende til Martins kone, Jeanette. De skal skabe mulighed for at familien, inklusive deres 3 små børn, kan blive boende i deres hus i Viborg.

Man kan donere til indsamlingen på 3 måder:

1) Donationer via MobilePay går ubeskåret til familien via en dedikeret indsamlingskonto i vores navn. Der skal derfor overføres til 28262076 "Kristina Sunde".

2) Donationer via direkte kontooverførsel går ligeså ubeskåret til familien via den dedikerede indsamlingskonto i vores navn. Dette sker ved overførsel til Reg. 5096 Konto. 1645293 eller IBAN. DK7750960001645293.

3) Brug knappen "Donate Now", hvor det er muligt at betale med kreditkort via den sikre betalingsgenvej Stripe. Overførsler herigennem bliver fratrukket et gebyr på ca 7% før resten af beløbet bliver indsat på vores dedikerede indsamlingskonto.

Husk nu - Alle beløb tæller! Vi er uendeligt taknemmelige uanset hvilke beløb der bliver indsat. Alt er en hjælp for dem!

For at skabe bedre forståelse for deres udfordringer har jeg bedt Jeanette om at beskrive tiden fra Martin første gang kæmpede imod kræft...

Her er hendes historie:

I februar 2012 kom Martin hjem fra en udstationering i Afrika, Seychellerne, hvor jeg var gravid med Mille-Caroline i første trimester. Vi blev gift d. 24. marts, hvor han kun få dage efter skulle udstationeres til Afghanistan i 3 md.

En morgen ringede Martin hjem fra Afghanistan og fortalte, at han havde et modermærke der blev ved med at bløde og væske. Det var ret irriterende idet det sad lige ved bæltekanten på hans uniform.

Martin opsøgte en læge på basen, hvor han blev anbefalet, at vente med at få det fjernet til han kom hjem idet de ikke kunne sende det til undersøgelse på basen i Afghanistan.

Skæbnen ville, at Mille-Caroline truede med, at komme til verden før tid, og jeg blev indlagt med sivende fostervand. Martin besluttede sig hurtigt for at rejse hjem så han kunne være ved min side. Han kom hjem d. 3. juni og fik hurtigt en tid hos lægen, som akut sendte ham til hudlægen, hvor modermærket blev fjernet og indsendt til undersøgelse.

Mille-Caroline blev født d.10 juni, knapt 2 md for tidligt, og vi blev indlagt på neonatalafdelingen. Den 13. Juni fik Martin konstateret modermærkekræft, kun 26 år gammel, og så startede et hårrejsende, forfærdeligt og knaldhårdt forløb.

Kræften havde spredt sig til lymferne i hans ene lyske og Martin gennemgik 6 operationer, alt imens vores lille datter voksede sig større og stærkere på neonatalafdelingen.

Hun var vores lys i mørket.

Operationerne var efterhånden blevet til salamikirugi idet kræften blev ved med at vende tilbage, og lægerne meddelte, at de ikke kunne operere Martin mere. Vi tog selv kontakt til en specielist indenfor modermærkekræft på Århus universitetshospital som indvilligede i, at inddrage Martin i et forsøgsforløb med immunterapi. Det var vores sidste håb for at komme sygdommen til livs. Efter et medicinsk hårdt forløb over 4 måneder så behandlingen ud til at virke. Vi holdt vejret hver gang Martin skulle til kontrolscanning, men vi fik hver gang en positiv besked om at alt så fint ud.

Det var egentlig meningen at Martin skulle gå til kontrol i 10 år, men idet man ikke så tilbagefald efter de første 5 år, så lægerne det ikke nødvendigt at følge Martin i yderligere 5 år. Så derfor afsluttede onkologisk afdeling i Århus i september 2017, blot få dage efter vores 3. barn, Nynne-My, blev født.

Det var både befriende, men samtidig også meget angstprovokerende ikke at skulle til kontrol mere. Det var ikke så lige til, at slippe frygten for kræftens tilbagevenden, som jo var blevet en del af vores tilværelse...

Martin blev ultimo oktober 2018 afskediget fra sit job som Business Developement Manager og var egentlig meget afklaret med det. Han blev tilbudt at komme tilbage til Flyvevåbnet, hvor der var flere stillinger som han kunne vælge mellem. Det føltes rigtigt for ham og for os, og vi så frem til et nyt kapitel i det nye år.

Skæbnen havde dog lagt andre planer for vores familie...

I begyndelsen af november 2018, blev Martin via egen læge først sendt til røntgen, dernæst ultralydsscanning, MR og CT scanning, grundet tiltagende smerter i sin venstre hofte.

Scanningerne gav os et svar, som oversteg vores værste frygt...

Modermærkekræften var vendt tilbage.

Efter yderligere PET/CT og MR scanninger fik vi således besked om, at kræften var vendt tilbage med fornyet styrke. Martins hofte, bækken, lårben, skinneben, lunge og hjerne var ramt af cancer metastaser.

Verden gik i stå... Men vi vidste også med ét, at nu skulle vi hurtigt omstille os til at være kampklare. Vi vidste fra tidligere forløb at vi selv var nødt til at presse på i systemet for at få tingene til at ske hurtigt.

Nu står vi så her...

Martin er i gang med immunterapibehandling og kæmper sit livs hårdeste kamp. I tillæg står vi i en meget svær situation, hvor vi søger og kæmper febrilsk for at bibeholde trygge og vante rammer og hverdage for vores 3 børn, men grundet sagens natur har vi desværre udsigt til at måtte sælge huset idet Martins indkomst fra 1. Februar d.å. hedder sygedagpenge.

Vi er omringet af så mange hjertevarme mennesker, som omfavner os på så mange måder med deres hengivenhed og omtanke. Det er så rørende, at mærke det sammenhold der er omkring vores lille familie, og ord kan ikke beskrive den taknemlighed som vi føler overfor jer allesammen.

Uden jer, var kampens odds ikke på vores side. I giver os styrke, vilje og ubetinget kærlighed, og vi mærker at I kæmper med os.

Af hjertet tak